Gartnerprojektet |
|
Har du lyst til at arbejde med gartnerarbejde i en gruppe med andre ligesindede på det ordinære arbejdsmarked? Så kan Gartnerteamet være en mulighed. Gartnerteamet startede op den 1. marts år 2009 og giver mulighed for at arbejde på det ordinære arbejdsmarked med fast støtte og vejledning fra projektets to jobcoaches. Oplæring ude på arbejdsmarkedetDe to jobcoaches oplærer dig i de forskellige opgaver, som du skal løse sammen med de andre 10-12 medarbejdere i teamet. Gartnerteamets vigtigste opgave er at vedligeholde finanskoncernen BRFkredits’ udendørsarealer i Lyngby. Her står teamet for at feje fortov, fjerne ukrudt, klippe hæk og meget mere. GartnerkursusHvis du ikke allerede har været det, skal du på et gartnerkursus, hvor du bl.a. lærer at slå græs, beskære buske og planter. Du vil også løbende blive tilbudt andre arbejdsrelaterede kurser efter behov. Mulighed for fastansættelseNår du er blevet oplært i dine opgaver, og vi vurderer, at du er parat til det, har du mulighed for at blive ansat i Gartnerteamet i job med løntilskud. Du har også mulighed for at få hjælp til at blive ansat i et job med løntilskud et andet sted. Mere informationHvis du ønsker at arbejde i Gartnerteamet – eller vil vide mere, kan du kontakte jobcoach Jørgen Amtoft på tlf.: 20 35 70 74 og e-mailadresse: jamt@gentofte.dk - eller jobcoach Benjamin Jørgensen på tlf.: 20 35 72 06, e-mailadresse: bejo@gentofte.dk.
|


